Spring Cleaning

Forårs rengøring.

Det skulle være så sundt for kroppen at rydde op. Få ryddet op og få orden i hjemmet, og du vil få orden i hovedet. Men jeg har det slet ikke sådan! Jeg ender altid med at få mere kaos i mit hovedet, jo mere jeg rydder op. Specielt hvis jeg kun har nogle få timer til at gøre rent i. Så står jeg helt af og bliver stresset og rundtosset. Jeg vil allerhelst have en hel dag til at rydde op i. Så kan jeg gå og hygge mig med det, hører noget godt musik og bare slappe af, i stedet for at stresse sådan. Det skyldes nok også, at når jeg endelig rydder op får jeg altid en masse idéer om, hvordan mit værelse kan se ud. Men det ender så altid med, at jeg bliver frustreret over at mine planer aldrig bliver til noget. Og så ender mit værelse IGEN i ragnarock. Det er som en ond cirkel. Men nu vil jeg tage mig sammen, og faktisk få gjort noget ved de her planer! Og det skal ske i denne ferie! Denne ferie skal bruges på at få mit drømme værelse! Det eneste det kræver er at jeg tager mig sammen... Og en håndværker. 

Dårlig samvittighed

Dårlig samvittighed. 

Jeg har dårlig samvittighed. Jeg har dårlig samvittighed over alt. Jeg har dårlig samvittighed over at jeg egentlig burde lave min matematik aflevering. Som i forvejen skulle have været afleveret i fredags.. Jeg har dårlig samvittighed over at jeg lyver for min forældre, og siger jeg ikke er bagud med nogle afleveringer, selvom jeg er bagud med 6. Jeg har dårlig samvittighed over den måde jeg taler til folk på, når jeg har en dårlig dag. Jeg har dårlig samvittighed over de ting jeg gør, når jeg er i byen og drikker mig fuld. Jeg har dårlig samvittighed over at jeg har lavet denne blog, men aldrig blogger på den. Jeg får dårlig samvittighed, når jeg ikke afleverer en aflevering til tiden. Jeg har dårlig samvittighed over at jeg ikke kan tage mig sammen til at lave de skide afleveringer. Jeg vil jo gerne gå i gymnasiet. Jeg vil virkelig gerne ende med et godt gennemsnit, når jeg om 2 år er færdig. Jeg vil egentlig gerne blive til noget. Jeg er bare for doven. Og jeg aner ikke hvordan jeg får mig selv motiveret til ikke at være doven. Men jeg finder det virkelig svært. Så snart jeg går i gang med at skrive afleveringen, går jeg i stå halvvejs og finder det umuligt at komme igang igen. Så bliver jeg sur og frustreret. Men mest på mig selv. Jeg ville ønske jeg kunne ændre mig, og bliver mere stræbende. Men har prøvet så mange gange, og hver gang fejler det.
Jeg har besluttet mig for VIRKELIG at tage mig sammen.
For jeg bliver syg og dårlig af alt den dårlige samvittighed.
Det virker vel ligesom dårlig karma?