Dagdrømmer

I'm just a dreamer, but I'm hanging on. 

Det bedste jeg ved er at dagdrømme. Jeg dagdrømmer konstant lige for tiden. Jeg lever næsten ikke i den virkelig verden mere. Jeg bliver ved med at drømme om det liv, jeg gerne vil leve. 
The good life. 

Jeg drømmer om at have masser af penge. 
Jeg drømmer om at leve på et slot. 
Jeg drømmer om have alt det lækre tøj. 
Jeg drømmer om hvordan mit værelse skal se ud. 
Jeg drømmer om at bo i en lækker lejlighed.
Jeg drømmer om at rejse til eksotiske lande. 
Jeg drømmer om at flytte til London.
Jeg drømmer om at date lækre celebtries. 
Jeg drømmer om at have talent for det ene og det andet. 
Jeg drømmer om at få mit drømme forhold. 

Jeg drømmer helt uvirkelige drømme, som jeg et eller andet sted godt ved, aldrig nogensinde vil gå i opfyldelse. Når så virkeligheden viser sig for mig, så får jeg virkelig et reality chok. Jeg bliver deprimeret, og mister lysten til at gøre noget som helst. Så har bare lyst til at kravle ind i min egen lille verden igen. Men jeg skal virkelig lære at styre det. Det ender med at jeg bliver skør. Det ender med at jeg pludselig ender som sindssyg, inde i mit eget hovedet. Jeg bliver bare så deprimeret af at tænke på, at alle de mange ting jeg går og drømmer om, nok aldrig kommer til at ske for mig. Det er så uretfærdigt. 
Hvorfor er jeg ikke en af de smukke piger, med den perfekte krop og fantastiske personlighed? En af dem som kan synge, danse, tegne - something! Jeg har virkelig ikke talent for noget. Jeg hader det. Jeg ville virkelig ønske mine forældre havde tvunget mig til at blive ved med at danse. Så kunne jeg i det mindste det. Men jeg er for doven. Og det stopper mig virkelig hver gang. Det er som at have en kæmpemæssig stopklods, som man bare ikke kan komme af med. Det kan være I tænker at det er latterligt, og at jeg bare skal tage mig sammen. Men det er sværere end man lige tror. Når man først er kommet ind i en dårlige vane, er det næsten umuligt at komme af med den igen. Jeg ville ønske jeg kunne. Jeg prøver virkelig, men samtidig har jeg det største form for koncentrations besvær, hvilket gør at jeg ikke kan koncentrere mig særlig længe af gangen. Jeg kan sidde dybt koncenteret i noget, og efter 10 min så begynder jeg automatisk at tænke på alverdens andre ting, og så mister jeg fuldstændig herredømmet og kan ikke finde tilbage igen. Det er forfærdeligt. Det eneste jeg kan koncentrere mig længe nok til, er at dagdrømme. Og se på billeder af alt det jeg drømmer om. Ak ja. Jeg er endnu en håbløs dagdrømmer, der ulykkeligt er fanget i noget, der ligger så langt fra virkeligheden, som overhovedet muligt.  

Spring Cleaning

Forårs rengøring.

Det skulle være så sundt for kroppen at rydde op. Få ryddet op og få orden i hjemmet, og du vil få orden i hovedet. Men jeg har det slet ikke sådan! Jeg ender altid med at få mere kaos i mit hovedet, jo mere jeg rydder op. Specielt hvis jeg kun har nogle få timer til at gøre rent i. Så står jeg helt af og bliver stresset og rundtosset. Jeg vil allerhelst have en hel dag til at rydde op i. Så kan jeg gå og hygge mig med det, hører noget godt musik og bare slappe af, i stedet for at stresse sådan. Det skyldes nok også, at når jeg endelig rydder op får jeg altid en masse idéer om, hvordan mit værelse kan se ud. Men det ender så altid med, at jeg bliver frustreret over at mine planer aldrig bliver til noget. Og så ender mit værelse IGEN i ragnarock. Det er som en ond cirkel. Men nu vil jeg tage mig sammen, og faktisk få gjort noget ved de her planer! Og det skal ske i denne ferie! Denne ferie skal bruges på at få mit drømme værelse! Det eneste det kræver er at jeg tager mig sammen... Og en håndværker. 

Dårlig samvittighed

Dårlig samvittighed. 

Jeg har dårlig samvittighed. Jeg har dårlig samvittighed over alt. Jeg har dårlig samvittighed over at jeg egentlig burde lave min matematik aflevering. Som i forvejen skulle have været afleveret i fredags.. Jeg har dårlig samvittighed over at jeg lyver for min forældre, og siger jeg ikke er bagud med nogle afleveringer, selvom jeg er bagud med 6. Jeg har dårlig samvittighed over den måde jeg taler til folk på, når jeg har en dårlig dag. Jeg har dårlig samvittighed over de ting jeg gør, når jeg er i byen og drikker mig fuld. Jeg har dårlig samvittighed over at jeg har lavet denne blog, men aldrig blogger på den. Jeg får dårlig samvittighed, når jeg ikke afleverer en aflevering til tiden. Jeg har dårlig samvittighed over at jeg ikke kan tage mig sammen til at lave de skide afleveringer. Jeg vil jo gerne gå i gymnasiet. Jeg vil virkelig gerne ende med et godt gennemsnit, når jeg om 2 år er færdig. Jeg vil egentlig gerne blive til noget. Jeg er bare for doven. Og jeg aner ikke hvordan jeg får mig selv motiveret til ikke at være doven. Men jeg finder det virkelig svært. Så snart jeg går i gang med at skrive afleveringen, går jeg i stå halvvejs og finder det umuligt at komme igang igen. Så bliver jeg sur og frustreret. Men mest på mig selv. Jeg ville ønske jeg kunne ændre mig, og bliver mere stræbende. Men har prøvet så mange gange, og hver gang fejler det.
Jeg har besluttet mig for VIRKELIG at tage mig sammen.
For jeg bliver syg og dårlig af alt den dårlige samvittighed.
Det virker vel ligesom dårlig karma?