Dagdrømmer

I'm just a dreamer, but I'm hanging on. 

Det bedste jeg ved er at dagdrømme. Jeg dagdrømmer konstant lige for tiden. Jeg lever næsten ikke i den virkelig verden mere. Jeg bliver ved med at drømme om det liv, jeg gerne vil leve. 
The good life. 

Jeg drømmer om at have masser af penge. 
Jeg drømmer om at leve på et slot. 
Jeg drømmer om have alt det lækre tøj. 
Jeg drømmer om hvordan mit værelse skal se ud. 
Jeg drømmer om at bo i en lækker lejlighed.
Jeg drømmer om at rejse til eksotiske lande. 
Jeg drømmer om at flytte til London.
Jeg drømmer om at date lækre celebtries. 
Jeg drømmer om at have talent for det ene og det andet. 
Jeg drømmer om at få mit drømme forhold. 

Jeg drømmer helt uvirkelige drømme, som jeg et eller andet sted godt ved, aldrig nogensinde vil gå i opfyldelse. Når så virkeligheden viser sig for mig, så får jeg virkelig et reality chok. Jeg bliver deprimeret, og mister lysten til at gøre noget som helst. Så har bare lyst til at kravle ind i min egen lille verden igen. Men jeg skal virkelig lære at styre det. Det ender med at jeg bliver skør. Det ender med at jeg pludselig ender som sindssyg, inde i mit eget hovedet. Jeg bliver bare så deprimeret af at tænke på, at alle de mange ting jeg går og drømmer om, nok aldrig kommer til at ske for mig. Det er så uretfærdigt. 
Hvorfor er jeg ikke en af de smukke piger, med den perfekte krop og fantastiske personlighed? En af dem som kan synge, danse, tegne - something! Jeg har virkelig ikke talent for noget. Jeg hader det. Jeg ville virkelig ønske mine forældre havde tvunget mig til at blive ved med at danse. Så kunne jeg i det mindste det. Men jeg er for doven. Og det stopper mig virkelig hver gang. Det er som at have en kæmpemæssig stopklods, som man bare ikke kan komme af med. Det kan være I tænker at det er latterligt, og at jeg bare skal tage mig sammen. Men det er sværere end man lige tror. Når man først er kommet ind i en dårlige vane, er det næsten umuligt at komme af med den igen. Jeg ville ønske jeg kunne. Jeg prøver virkelig, men samtidig har jeg det største form for koncentrations besvær, hvilket gør at jeg ikke kan koncentrere mig særlig længe af gangen. Jeg kan sidde dybt koncenteret i noget, og efter 10 min så begynder jeg automatisk at tænke på alverdens andre ting, og så mister jeg fuldstændig herredømmet og kan ikke finde tilbage igen. Det er forfærdeligt. Det eneste jeg kan koncentrere mig længe nok til, er at dagdrømme. Og se på billeder af alt det jeg drømmer om. Ak ja. Jeg er endnu en håbløs dagdrømmer, der ulykkeligt er fanget i noget, der ligger så langt fra virkeligheden, som overhovedet muligt.